Dyrevelfærd og dyrerettigheder

Dato/Tid
30/01/2024
19:00 - 21:00

Lokation
Grenaa Gymnasium, N.P.Josiassensvej 21, Grenaa


Underviser
Bent Rensch,
lektor emeritus, cand.mag. i dansk og filosofi

Pris
95 kr.

Tilmelding
til FOF . Billetter kan også købes ved døren
(se tilmelding nederst på siden)

……………………………………………………………………………………

Hvad stod menuen på juleaften, nytårsaften, eller i går?
Gris og Gås eller Grød og Grøntsager?

Når en samtale kommer til at dreje sig om dyrevelfærd og
dyrerettigheder, vil det næsten altid være som at stikke hånden
ind i en hvepserede.
Tænk fx på debatterne om minksagen, landbrugsindustriens
kødproduktion, fiskeindustrien eller Nationalpark Mols Bjerge.

Forskellige holdninger og interesser står ofte så uforsonligt
over for hinanden at en fornuftig diskussion bliver vanskelig,
ja ovenikøbet kan udarte til rene følelsesladede skænderier.

Og anledning til den slags konfrontationer er der jo mange af
for tiden: næsten dagligt bombarderes vi med billeder af dyr
der bliver slået ihjel, lemlæstet og mishandlet af os mennesker,
enten for vores fornøjelses skyld, eller for at ”brødføde” os.

Hvordan kan vi forsvare det? Ja, kan det overhovedet forsvares?
Et væsentligt moralsk problem ligger i spørgsmålet om dyr har
naturlige rettigheder som ikke må krænkes.
Har alle dyr fx en medfødt ret til at leve et godt og fuldt liv og
skal vi alle derfor være veganere, eller kan vi fortsætte vores
traditionelle måde at leve på?
Er det overhovedet muligt at komme til en fornuftig og fælles
forståelse trods modstridende interesser?

Med udgangspunkt i en række moderne moralfilosoffers
opfattelse af hvordan vi som mennesker bør forholde os til naturen,
ikke mindst dyrene, vil Bent Rensch i sit foredrag se kritisk på
nogle af de etiske, politiske og juridiske synspunkter der
– næsten altid uudtalt – ligger til grund for diskussionerne.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med FOF Djursland
Tilmelding her Bent Rensch foredrag dyrevelfærd

BEMÆRK ved tilmelding:
Udfyld venligst felterne: Navn, Telefon og E-mail, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis der sker ændringer i programmet.
Hvis du ikke har en email-adresse, skal du bruge denne: no@rep.ly

  • Norddjurs Folkeuniversitet
  • v/ Birgit Årsnes
  • Sommerlyst 55, 8500 Grenaa
  • 2344 8014
  • Tlf.: 8632 0885
  • CVR: 33334052
  • info@norddjursfolkeuni.dk
www.norddjursfolkeuni.dk
    HP P PH@