Dato/Tid
15/03/2022
19:00 - 21:00
Lokation
Rimsøhuset, Rimsø Hovedgade 22, Rimsø
Underviser
Tobias Wang,
professor i zoofysiologi, Aarhus Universitet
Pris
Gratis
Tilmelding
Ingen
Forelæsningen livestreames fra Aarhus Universitet
……………………………………………………………………………..
Slanger trives, modsat os mennesker, med at æde enorme
måltider efter lang tids faste.
Hør om hvordan forskere med udgangspunkt i slangers
ekstreme fordøjelsessystem prøver at blive klogere på
hvordan dyr og mennesker overlever langvarig faste.
Alle kender følelsen af at være sulten, og de fleste kan
sikkert genkende den gentagende lyst til mad i løbet af
dagen. Modsat os mennesker trives slanger med at æde
enorme måltider efter lang tids faste.
Med et ekstremt fordøjelsessystem kan slanger nemlig æde
mere end deres egen kropsvægt efter mange måneders faste,
og studier på Aarhus Universitet har været med til at forklare
hvordan og hvorfor stofskiftet stiger under fordøjelsen af de
enorme måltider.
Den nyeste forskning viser også at slangernes muskler vokser
under fordøjelse – helt uden motion – og en forståelse af
denne evne kunne være fordelagtig i at forhindre mennesker
i at miste muskelmasse under sygdom og aldring.
Forskning i slangens ekstreme fordøjelsessystem giver indblik
i hvordan dyr og mennesker overlever langvarig faste, og
foredraget vil derfor drage paralleller til mennesket i perioder
uden føde. Herunder hvordan ekstrem, længerevarende
underernæring påvirker hele menneskekroppen og leder til
fysiologisk forfald.
En del af denne viden stammer fra studier i Warszawas
ghetto hvor jødiske læger udførte fysiologiske målinger
under 2. verdenskrig.
Arrangeret af Rimsøhuset i samarbejde med
Science and Technology, Aarhus Universitet
Tobias Wang professor i zoofyiologi,
Institut for Biologi, Aarhus Universitet
BEMÆRK ved tilmelding:
Udfyld venligst felterne: Navn, Telefon og E-mail, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis der sker ændringer i programmet.
Hvis du ikke har en email-adresse, skal du bruge denne: no@rep.ly