Dato/Tid
21/03/2023
19:00 - 21:00
Lokation
Kino Grenaa, Østergade 7, Grenaa
Undervisere
Anders Sanchez Barfod
lektor i botanik
Kjeld Hermansen
læge og lektor diabetes og ernærind
Aske Skovmand Bosselmann
lektor i naturressourceøkonomi
Pris
Gratis
Tilmelding
Tilmelding i Kino Grenaa
Rimsøhuset: ingen tilmelding
……………………………………………………………………………
Hør tre forskere fortælle om kaffe – om kaffeplantens biologi,
dens dyrkning og bearbejdning til den kaffe vi drikker, om
bæredygtig kaffe, om den betydning klimaændringerne vil få
for fremtidens kaffe og om sundhedsaspekterne ved at drikke kaffe.
Kaffeplanten er en flerårig afgrøde med en enorm betydning globalt –
både økonomisk og kulturelt. Det er kun nogle få arter af planten
inden for slægten Coffea som dyrkes på tværs af troperne, men hvor
kommer planterne oprindeligt fra, og under hvilke klimatiske betingelser
trives de bedst?
Botaniker Anders Barfod, som i mere end tre årtier har forsket i
tropiske planteressourcer, vil give en bred indføring i kaffeplantens botanik –
herunder de seneste årtiers udforskning af dens vilde slægtninge.
Coffea-slægten illustrerer glimrende den store betydning af agrobiodiversitet
for landbrugsproduktionen i en verden i stadig forandring.
Du vil også høre om hvad kaffebønnen mere præcist udgør i frugten, og
komme med en opskrift på hvordan man kommer fra den høstklare frugt
på kaffebusken til den dampende kop kaffe som mange af os nyder
hver dag.
Millioner af farmere i det såkaldte ’kaffebælte’ omkring Ækvator producerer
nok kaffe til at vi, verden over, kan nyde over 31.000 kopper i sekundet.
Det kræver et stort areal, og historisk set har kaffedyrkning ført til afskovning
og tab af biodiversitet, men under visse forhold har kaffedyrkning i dag en
helt anden rolle.
Naturressourceøkonom Aske Skovmand Bosselmann vil fortælle om kaffens
dyrkning og hvordan farmere verden over ikke bare producerer kaffebønner,
men også økosystemtjenester som vi alle kan drage fordele af – bl.a. i forhold
til klimaforandringer som i dag er et centralt emne inden for bæredygtig kaffe.
Du får også et indblik i den nyeste forskning der skal sørge for at vi fortsat
kan drikke kaffe i et forandret klima.
I foredraget sættes vores brug af kaffe også i et historisk perspektiv.
Selve udviklingen i danskernes forbrugsmønster af kaffe, fra den blev
introduceret i Danmark i 1665 til nu, har nemlig været meget
bemærkelsesværdig. Og diabetes- og ernæringsforsker Kjeld Hermansen
vil udfordre de mange påstande om hvordan kaffe påvirker kroppen.
Man hører fx ofte udsagn som: ”Man skal passe på med ikke at drikke for
meget kaffe”, ”Kaffe er usundt og kan fremkalde kræft og hjertekarsygdomme.”
og ”Kaffe kan afkorte livet”. Spørgsmålet er om dette er myter eller fakta?
Kjeld Hermansen vil gennemgå hvordan kaffe påvirker dødeligheden
samt de store folkesygdomme kræft, hjertekarsygdomme og type 2-diabetes.
Og du vil få et indblik i hans forskningsgruppes arbejde med at belyse
virkningsmekanismerne for kaffe på risikoen for at udvikle type 2-diabetes.
Aske Skovmand Bosselmann lektor i naturressourceøkonomi,
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Anders Sanchez Barfod lektor i botanik,
Institut for Biologi, Aarhus Universitet
Kjeld Hermansen læge og lektor i diabetes og ernæring,
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Foredraget er arrangeret af Science and Technology, Aarhus Universitet
i samarbejde med Kino Grenaa Kino Grenaa og
Rimsøhuset Rimsøhuset – Et rummeligt sted ….at mødes.. (rimsoehus.dk)
BEMÆRK ved tilmelding:
Udfyld venligst felterne: Navn, Telefon og E-mail, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis der sker ændringer i programmet.
Hvis du ikke har en email-adresse, skal du bruge denne: no@rep.ly