Menneskedyret Homo sapiens

Dato/Tid
16/04/2024
19:00 - 21:00

Lokation
Kino Grenaa m.fl., Østergade 7, Grenaa


Underviser
Peter Teglberg Madsen,
professor i sansefysiologi

Pris
Gratis

Tilmelding
Ingen

Foredraget livestreames fra Århus Universitet

…………………………………………………………………………………

Vi mennesker er et tilfældigt resultat af en broget evolutionsproces,
og vi er en anatomisk rodebunke med lån af organer fra vores tidlige
forfædre. Vores adfærd er i høj grad styret af menneskedyrets
biologi og forhistorie og ikke vores frie vilje alene.

Mennesket bliver af stort set alle kulturer set som et enestående
toppunkt i en guddommelig skabelsesproces. Videnskabeligt set
er Homo sapiens som en chimpanseart dog blot et mellemstort
pattedyr med en lang og dramatisk udviklingshistorie.
Kun gennem de sidste 30.000 år har det moderne menneske
spillet en betydelig rolle på jorden.

Alle dyr har det samme evolutionære ophav. Vi skylder en stor
tak til en ubrudt række af succesfulde mødre og fædre, der over
millioner af generationer har fundet mad og partnere, overlevet
katastrofer, tilpasset sig klimaændringer, undgået rovdyr og
bekæmpet parasitter.

Menneskets anatomi, fysiologi og adfærd er alle produkter af
mere end én milliard års evolution fra de første flercellede
organismer. Vi er i høj grad et tilfældigt udkomme af en broget
evolutionsproces, hvor dagens vindere kan blive morgendagens
tabere. Og vores udviklingshistorie og biologiske baggrund bør
derfor være en vigtig del af vores selvforståelse.

Foredraget giver et indblik i vores fjerne evolutionshistorie og
afdækker, hvilken anatomisk rodebunke menneskekroppen
rent faktisk er.
Vi har lånt en lang række af vores forfædres organer, som
havde helt andre funktioner end vores nuværende.

Du vil også høre eksempler på, hvordan vores adfærd i høj
grad styres af menneskedyrets biologi og forhistorie – og altså
ikke, som vi normalt foretrækker at tro, vores frie vilje alene.

Peter Teglberg Madsen er professor i sansefysiologi på Institut
for Biologi på Aarhus Universitet hvor han er verdensførende
forsker i vilde dyrs adfærd og fysiologi.
Én af hans seneste anerkendelser herfor er
Forskningsministeriets Eliteforsk-pris
som han modtog i 2019.

De livestreamede foredrag kan bl.a. ses her:
Kino Grenaa
Grenaa Gymnasium
Rimsøhuset
Ørum Sognegård

BEMÆRK ved tilmelding:
Udfyld venligst felterne: Navn, Telefon og E-mail, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis der sker ændringer i programmet.
Hvis du ikke har en email-adresse, skal du bruge denne: no@rep.ly

  • Norddjurs Folkeuniversitet
  • v/ Birgit Årsnes
  • Sommerlyst 55, 8500 Grenaa
  • 2344 8014
  • Tlf.: 8632 0885
  • CVR: 33334052
  • info@norddjursfolkeuni.dk
www.norddjursfolkeuni.dk