På rumsafari blandt Mælkevejens planeter

Dato/Tid
26/04/2022
19:00 - 21:00

Lokation
Rimsøhuset, Rimsø Bygade 22, Grenaa


Underviser
Hans Kjeldsen,
professor i sansefysiologi, Aarhus Universitet

Pris
Gratis adgang

Tilmelding
Ingen

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet

……………………………………………………………………………….

Med teleskoper placeret på satellitter i rummet har astronomer
gennem de seneste knap 30 år opdaget flere tusinde exoplaneter –
dvs. planeter omkring andre stjerner end vores egen Sol.
Hør om fund af vandplaneter, klippeplaneter og gigantiske gasplaneter.

I aften kommer du med på en svimlende opdagelsesrejse ud i Universet
og hører om nogle af de meget anderledes verdener som findes milliarder
af kilometer borte.

Med teleskoper placeret på satellitter i rummet har astronomer gennem
de seneste knap 30 år opdaget flere tusinde planeter omkring andre
stjerner end vores egen Sol. Disse planeter kaldes for exoplaneter.
Exoplaneterne er ikke blot fjerne udgaver af de planettyper vi kender
fra vores eget Solsystem, men viser en stor variation i opbygning, størrelse,
overfladeforhold og baner om deres moderstjerne.

I foredraget vil vi bl.a. ”besøge” glohede klippeplaneter hvis overflade
er dækket af et flydende lavahav, og planeter som hovedsageligt består
af flydende vand – et flere tusinde kilometer dybt hav. Andre exoplaneter
har kulsorte skyer i en varm gasholdig atmosfære.
Undersøgelserne af exoplaneterne har vist at vores eget Solsystems
store gasplaneter som Jupiter og Saturn ikke findes i alle planetsystemer,
mens planeter på størrelse med Jorden findes i baner om stort set
alle stjerner i Mælkevejen.

Blandt de planeter som astronomer har fundet findes der enkelte som
minder om vores egen Jordklode. Det har startet en diskussion om
hvorvidt disse nye verdener rummer mulighed for liv som vi kender det
her på Jorden og om deres atmosfære minder om vores.

Du vil få indblik i de nyeste forskningsresultater og hvordan astronomerne
i praksis benytter observationer fra teleskoper placeret både på Jorden og
i rummet til at finde og undersøge nye exoplaneter, herunder observationer
fra rumteleskoperne TESS og Kepler, de store jordbaserede teleskoper som
er under opførelse – fx i ELT i Atacamaørkenen i Chile – og i fremtiden nye
observationer fra det nyligt opsendte rumteleskop James Webb.

Foredraget er arrangeret af Rimsøhuset i samarbejde med
Science and Technology, Aarhus Universitet

BEMÆRK ved tilmelding:
Udfyld venligst felterne: Navn, Telefon og E-mail, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis der sker ændringer i programmet.
Hvis du ikke har en email-adresse, skal du bruge denne: no@rep.ly

  • Norddjurs Folkeuniversitet
  • v/ Birgit Årsnes
  • Sommerlyst 55, 8500 Grenaa
  • 2344 8014
  • Tlf.: 8632 0885
  • CVR: 33334052
  • info@norddjursfolkeuni.dk
www.norddjursfolkeuni.dk