Dato/Tid
20/04/2021
19:00 - 21:00
Lokation
Rimsøhuset, Rimsø Bygade 22, Grenaa
Undervisere
Zoran Gojkovic og Erik Lund,
brygmestre Carlsberg Laboratorium
Pris
Gratis.
Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet
Tilmelding
Ingen
Foredraget er aflyst pga Corona-situationen!
……………………………………………………………………………………
Hør professionelle brygmestre fortælle om gærens
betydning for øllets aroma, om maltens indflydelse
på farve, smag og smagsholdbarhed og om humlens
rolle som smags- og aromagiver.
Under foredraget får du serveret smagsprøver på malt,
humle og seks øltyper.
Mennesket har kunnet brygge øl i næsten 10.000 år
fordi brygprocessen som udgangspunkt er en simpel og
en helt naturlig proces som kombinerer spiring af byg –
dvs. maltning – med gæring.
Selv om processen tilsyneladende er enkel, så er smagen
af øl alligevel resultatet af en meget kompleks interaktion
mellem de anvendte råmaterialer – primært de forskellige
malt- og humletyper – samt valget af gær og den anvendte
brygproces.
Der er identificeret over 700 forskellige aromakomponenter
i øl, og der føjes jævnligt nye til listen.
I dette foredrag vil du høre om gærens betydning for øllets
aroma og om maltens indflydelse på øllets farve, smag og
smagsholdbarhed. Du får også indsigt i humlens rolle som
smags- og aromagiver, og forelæserne vil også diskutere
brygprocessens betydning og hvordan man laver alkoholfrit øl.
Under foredraget får du serveret smagsprøver på malt,
humle samt seks forskellige øltyper. Du smager dem én
efter én efterhånden som de gennemgås i foredraget.
Begge foredragsholdere kommer fra Carlsberg Laboratorium,
som har en helt særlig historie: laboratoriet har revolutioneret
moderne ølbrygning på verdensplan. Det har laboratoriet
blandt andet gjort ved at levere banebrydende forskningsresultater –
og herunder også nogle af de kemiske begreber som vi alle
kender fra vores skolegang – fx opdagelsen og indførelsen
af pH-begrebet til angivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Om forelæser Erik Lund:
Erik Lund er chefbrygger ved Carlsberg Laboratorium.
Han er uddannet som levnedsmiddelkandidat, bromatolog,
fra det der tidligere hed Den Kongelige Veterinær- og
Landbohøjskole – som i dag er en del af København Universitet.
Efter at have arbejdet et par år i staten med at kontrollere
vores fødevarer, tog Erik springet og blev uddannet til
brygmester på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole.
Som chefbrygger ved Carlsberg Laboratorium arbejder
Erik Lund med at optimere alle aspekter af brygprocessen.
Herunder en del produktudvikling specielt for
specialbryggeriet ’Jacobsen’.
Om forelæser Zoran Gojkovic:
Zoran Gojkovic er født og opvokset i ex-Jugoslavien
og har der studeret på Sarajevo Universitet.
Efterfølgende flyttede Zoran til Danmark hvor han
fortsatte sin universitetsuddannelse på Københavns
Universitet og blev her ph.d. i molekylærbiologi.
Han uddannede sig som brygmester på Den
Skandinaviske Bryggerhøjskole og er nu brygmester
og forskningsleder på Carlsberg Laboratorium.
Zoran Gojkovic har beskæftiget sig med mange forskellige
videnskabelige områder – lige fra gærcellers genetik
over gen-terapi, stamceller, drikkevarers sundheds-
effekter og til ølbrygning.
Zoran har stor erfaring med både at forske og at
opbygge og lede virksomheder – fx i biotek-branchen –
og er altså nu forskningsleder ved Carlsberg Laboratorium.
Arrangeret i samarbejde med Science and Technology,
Aarhus Universitet, og Rimsøhuset
BEMÆRK ved tilmelding:
Udfyld venligst felterne: Navn, Telefon og E-mail, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis der sker ændringer i programmet.
Hvis du ikke har en email-adresse, skal du bruge denne: no@rep.ly