Søvn og immunforsvaret

Dato/Tid
25/10/2022
19:00 - 21:00

Lokation
Kino Grenaa, Østergade 7, Grenaa


Underviser
Birgitte Rahbek Kornum,
Lektor i neurofysiologi ved Københavns Universitet

Pris
Gratis

Tilmelding
Ingen

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet

 

………………………………………………………………………………..

 

Vores immunforsvar er dybt afhængigt af søvn og bruger den til at restituere.
Omvendt påvirker immunforsvaret også søvnen, og visse sygdomme – som narkolepsi – kan ligefrem ødelægge søvnreguleringen.
Hvordan forklarer forskerne denne sammenhæng?

Søvnmangel og dårlig søvn er et stigende problem i vores samfund. Hvis vi sover for lidt, har det direkte konsekvenser
for hjernens funktion, og bare én time for lidt søvn per nat giver målbare forringelser af hjernen.
Det er dog ikke kun hjernen der tager skade af for lidt søvn. Vores immunforsvar er nemlig også dybt afhængig af søvnen
og bruger hver nat på at restituere så det igen den næste dag kan beskytte os mod virus og bakterier.
Det er også immunforsvaret der dagligt leder efter begyndende cancer og fjerner de syge celler.
Derfor er det måske ikke så mærkeligt at for lidt søvn fører til øget risiko for infektionssygdomme og cancer.

Omvendt påvirker immunforsvaret også søvnen. Alle ved at man sover mere når vi for eksempel har influenza,
og samtidigt er der også mange sygdomme der fører til dårligere søvn. Narkolepsi er ét eksempel på en sygdom
hvor immunforsvaret har ødelagt hjernens søvnregulering.

Dette foredrag handler specifikt om sammenhængen mellem vores søvn og immunforsvar med udgangspunkt i
den nyeste forskning på området.
Få et indblik i hvad sker der i hjernen og kroppen når vi sover, hvorfor vi egentlig skal sove og hvor meget søvn
der er nødvendigt for et godt helbred.

Neurofysiolog Birgitte Rahbek Kornum holdt i foråret 2022 foredraget ’Den sovende hjerne’
hvor omdrejnings punktet var en generel forståelse af søvn.
I dette foredrag vil hun specifikt fortælle om sammenhængen mellem søvn og immunforsvaret.


Birgitte Rahbek Kornum, lektor i neurofysiologi, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Science and Technology, Aarhus Universitet

Foredraget vises i
Kino Grenaa, Østergade 7, Grenaa og
Rimsøhuset, Rimsø Bygade 22, Rimsø

 

BEMÆRK ved tilmelding:
Udfyld venligst felterne: Navn, Telefon og E-mail, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis der sker ændringer i programmet.
Hvis du ikke har en email-adresse, skal du bruge denne: no@rep.ly

  • Norddjurs Folkeuniversitet
  • v/ Birgit Årsnes
  • Sommerlyst 55, 8500 Grenaa
  • 2344 8014
  • Tlf.: 8632 0885
  • CVR: 33334052
  • info@norddjursfolkeuni.dk
www.norddjursfolkeuni.dk
    HP P PH@